En videoproduktion med fokus på behind the scenes kan være med til at skabe autoritet for dig og din virksomhed. Kategorien er med til at sætte fokus på, hvad der sker bag murene, når der ikke er kunder på besøg.
Vi ser et stigende antal virksomheder, der taler vidt og bredt om en flad ledelsesstruktur, et godt arbejdsmiljø og en god dynamik. Alt for sjældent sker det, at virksomheder tager bladet for munden og inviterer målgruppen med indenfor.
En af de virksomheder, der har inviteret sine interessenter indenfor er Tokerød Plus. Tokerød Plus har ønsket at give kunder og andre interessenter et indblik i, hvordan det er at arbejde i virksomheden. Vi er med bag kameraet når deres videoserie T+ bliver produceret. Udover at blive præsenteret for medarbejdere og arbejdsmiljøet hos Tokerød Plus, præsenterer episoderne også en case. Videoserien afspejler Tokerød Plus helt perfekt – det er autentisk, det er professionelt, det er personligt og det er lærerigt.
En videoproduktion i kategorien behind the scenes kan være med til at skabe autoritet på markedet for dig og dit brand. Her har du mulighed for at vise - og ikke blot fortælle - at du ved, hvad du snakker om.
Et godt samarbejde starter ofte med god kemi og god kommunikation. Vær med til at skabe en tidlig relation til dine kunder ved at introducere medarbejdere og deres spidskompetencer.
Ved at vise hvad der sker i virksomheden, er du med til at give virksomheden en personlighed og skabe tillid. Potentielle kunder kan se, at de er i gode hænder hos jer. Eksisterende kunder bliver bekræftet.
Når vi siger behind the scenes, mener vi ikke nødvendigvis 30 sekunders video med smilende medarbejdere og high-fives på tværs af lokalet.
Kategorien kan hjælpe med at nedbryde tvivlsspørgsmål eller opklare, hvordan I eksempelvis arbejder med at være bæredygtige, eller vise jeres målgruppe hvordan I idégenererer eller producerer jeres produkter. Det ene udelukker ikke det andet, og den gyldne idé afhænger af jeres virksomhed og jeres målgruppe. Det vigtigste ved kategorien er, at den giver indsigt, og at den er autentisk.
Tryk på knappen for at komme tilbage til oversigten over videoproduktioner